new-book-launch

En forside bliver til – Sandhedsserum

I midten af juni måned 2022 sad jeg alene på mit hotelværelse i Heathrow. Jeg var i UK for at undervise i personlig ledelse og salgsværktøjer. Sammen med en anden træner havde vi været først 3 dage i Manchester og var nu midtvejs med hold nr. 2 tæt på London. Lange undervisningsdage og fællesspisning om aftenen, og nu retræte for alle på hver vores værelser.

Der var lang tid til min bog Sandhedsserum skulle udgives. Min redaktør ville tage fat i mig i september/oktober måned havde forlaget fortalt. Jeg fik også at vide, at jeg i mellemtiden kunne begynde at gøre mig de første overvejelser omkring bogens forside. Nogen køber sig til en spændende illustration eller foto fra sider, der sælger ophavsretten til dem. Man kan søge og finde nærmest alt hvad hjertet begærer. Men jeg nåede ikke engang så langt som at åbne een af de sider, for mit hjerte begærede noget helt andet.

Jeg havde bare lyst til selv at være kvinden bag bogens forside. Jeg var jo begyndt at male og lave linoleumstryk, og det hang bare bedst sammen for mig, hvis forsiden så også udsprang af noget der kom fra mig. Med hvad skulle det være? Så for at hente inspiration sad jeg nu med min mobil i hånden og surfede på de bedste og flotteste forsider of all time. Wow, der er mange smukke og flotte – og ikke mindst godt udtænkte forsider.

Jeg nævner i flæng bøgerne:

  • Cracker af Jacci Turner
  • The bitter taste of dying af Jason Smith
  • Memoirs of a Non-Enemy Combatant af Alex Gilvarry
  • All my friends are dead af Avery Monsen og Jory John
  • Against happiness af Eric G. Wilson
  • L’Inconnue de la Seine af Guillaume Musso
  • A General Theory of Love af Thomas Lewis m.fl.
  • Heart of a Samurai af Margi Preus
  • The Goodfather af Mario Puzo
  • Jaws af Peter Benchley (wauw! da da da da da….)

I Sandhedsserum er der noget som hovedpersonen Mayaa har begravet og ikke har lyst til at kigge på. Men hen over et par uger bliver hun både mere og mindre kærligt skubbet i retningen af at se nogle af sine relationer for dét de (også) er, mere end udelukkende for dét hun ønsker, at de skulle være.

Og det skulle forsiden på een eller anden måde illustrere, og samtidigt snakke samme sprog som bogens titel. Jeg husker ikke lige nu, hvornår det var at min arbejdstitel blev Sandhedsserum, men det var ret tidligt i skriveprocessen.

I hvert fald så dukkede idéen om et øjenbind, der klippes af, op denne aften på hotelværelset i Heathrow. Jeg lavede hurtigt en skitse af den, og i dagene derefter blev mine tanker ved med at kredse om den. I flyet på vej hjem tegnede jeg flere versioner af den samme idé, men vendte hele tiden tilbage til den første som den, jeg synes fungerede bedst. Hjemme igen, fik jeg sendt billedet til mit forlag, som bad mig om at udvikle lidt mere på den. Jeg vidste, at jeg ikke havde formået at illustrere det tilstrækkeligt for dem, hvad der var klart (kun) oppe i mit eget hoved 😉

Den bedste måde at få det illustreret på, tænkte jeg, var at få lavet et linoleumstryk, som kunne trykkes i forskellige farver. Dét ville være langt tættere på min idé om den endelige forside. Forlaget Brændpunkt samarbejder med en dygtig grafiker, jeg skulle bare formå at tydeliggøre idéen. Og… det gjorde det. Da jeg troppede ind ad døren med mine farverige linoleumstryk, var klar til at sende dem videre direkte til grafikeren.

Herfra blev det virkelig sjovt, for jeg var spændt på at se, hvordan grafikeren ville tolke linoleumstrykket og trække linjer og streger med det som baggrund. – Må han lave alt muligt med det? blev jeg spurgt. Han kan finde på at ‘klippe’ i illustrationerne, zoome ind og ud og alt muligt andet. Jeg var med på den værste, han kunne vende det hele på hovedet, hvis han syntes at det ville tage sig fænomenalt ud.

Jeg havde sendt forsiderne på et par bøger, som jeg synes havde flotte linjer. Så jeg var bare klar til at se, hvad der kunne komme ud af det, når han først havde haft det i sine hænder.

Og farverne, ja farverne, de har deres egen historie. Jeg var i sensommeren forbi en af de større boghandlere i Hovedstaden for at høre lidt om hvilke farver der er gode at vælge indenfor målgruppen og genren. Jeg fik at vide, at Isabel Allendes seneste bog, Violeta, var værd at kigge nærmere på, med farver som gul og pink og grøn. Det fik jeg selvfølgelig også formidlet videre til mit forlag.

Og så kom dagen, hvor de første 8 forslag dumpede ind i indbakken… farverne var brun, orange og mørk rød. En rigtig omgang 70’er. Mit originale linoleumstryk lå råt og oprigtigt som det ansigt jeg selv har trykt, og det var jeg glad for. Jeg elskede også de sving, der var kommet på. Faktisk elskede det meste i det oplæg grafikeren havde lavet. Bare ikke farverne. For jeg syntes, at den skulle være lidt ‘lettere’ i det. Det er jo ikke en tung (læs: dyster) bog jeg har skrevet. Kunne grafikeren prøve det? Jo det kunne han da. Og der kom otte nye virkelig flotte oplæg i gammelrosa og grønne nuancer. Flere blev spurgt til råds. Det var virkelig nogen flotte. Men nu virkede forsiden alt for ‘sommerlig’, for let og for overfladisk på mig. Og dét er bogen bare ikke! Så det endte med farverne fra de første oplæg – yes, tilbage til 70’erne 🙂 Og jeg er vild med dem, fordi kontrasterne står stærkere. Også selvom jeg i ugerne mellem første og andet oplæg fik at vide fra to skarpe og hjælpsomme bibliotekarer forklarede, at de lige var kommet hjem fra et kursus, hvor det stod klart at ‘brun bare ikke sælger’!! Jeg har valgt at krydse fingrene.

Da øjenbindet så også blev lige så mørkt rødt som håret på forsiden (stor tak til datteren af den ene af forlagets ejere), var det lige som hovedpersonens rejse i bogen, den fandt hjem til sig selv. Og jeg synes at hun er cool. Måske er der sådan lidt Amelia Earhart, den første kvindelige pilot der fløj over Altanten, over hende? Eller hvad synes du?

Sandhedsserum udkommer d. 14. februar på Forlaget Brændpunkt, og kan forudbestilles her:

Se her nedenfor forsiden på forskellige tidspunkter undervejs – fra skitse til endeligt bogomslag.