‘Nattens Dronning’ – hjemme hos mig – er et maleri, som var 2-3 måneder undervejs. Det er kvadratisk. Det er mørkt, og både min mand og jeg kan lide, at det lige nu hænger i vores soveværelse.
Jeg stod foran lærredet og overvejede hvilke streger jeg skulle sætte på som retningsgivende for det endelige maleri. Hmmm…… jeg var på dét tidspunkt igang med at redigere bogen Sandhedsserum for vel 5-6 gang, og én af scenerne derfra dukkede op, hvorfor jeg fik tanken at illustrere noget fra den opera, som Mayaa (min hovedperson i bogen) lytter til i den omtalte scene. I dagene forinden havde jeg hørt et par versioner af arien med nattens dronning i Tryllefløjten, som er den passage der afspilles i bogen, så jeg kunne beskrive den fyldestgørende. Sikkert derfor det var dén scenes, der poppede op.
Jeg lavede først et par blyantstreger på et stykke papir. Herefter på lærredet. Efter det første lette lag maling havde maleriet en blå baggrund, men efter flere lag, og flere måneder, endte det med at være sort.
Noget af det sidste, der faldt på plads var månen. Jeg kunne ikke få den til at passe ind i maleriet. Men jeg vidste, at den skulle være der. Den var lang og buet, og ‘sad’ bare helt forkert i kompositionen. En aften jeg kørte i bil, hvor månen var flot, gik det op for mig, at den selvfølgelig skulle være rund på maleriet. Fuldmåne, og det passede perfekt ind i kompositionen.
Undervejs i processen sloges jeg lidt med, at formen fra skitsen ikke var overført til lærredet helt som jeg havde tænkt mig. Men da maleriet var på plads, var dét også faldet på plads i hovedet på mig. Halleluja!
Kig nederst her for at se 3 billeder af Nattens Dronning; den første skitse, efter det første (meget blå) lag, og maleriet ophængt i soveværelset.
I min bog, Sandhedsserum som udkommer d. 14. februar 2023, er en scene, hvor hovedpersonen Mayaa gør klar til at spise aftensmad, mens operaen Tryllefløjten kører i radioen i baggrunden… men passagerne bliver liiige intense nok.
Udplukket fra bogen kan du læse her:
‘Egentlig burde hun tage ud og få bestilt sig en seng, men hun fandt ikke energien til det. Dagens krudt var brugt på arbejdet. Der var ikke noget nyt i, at hun gav hvad hun havde i sig. Men effekten på Mayaa i disse dage, quelle drainage. Hun trængte virkelig til en stille aften i pyjamas derhjemme. Måske sad der stadig lidt rester af jetlag tilbage i kroppen. Hun var ellers ikke af sart støbning.
Hun drejede indenom den lille blå libanesiske restaurant og bestilte en af sine yndlingsvegetarretter med aubergine som take away. Hun nød at sidde og bladre skødesløst i et modemagasin, mens hun ventede på, at maden blev klar. Omgivelserne var en lækker kombination af hvid stringent enkelthed i en overflod af velplacerede grafiske mønstre på vægge, keramik, klinker og tekstiler.
Endelig hjemme, træt og sulten, blev Mayaa øjeblikkeligt opmuntret af fredagsbuketten midt på spisebordet. Den var stadig smuk, om end den ikke stod så frisk, som fem dage tidligere. Hun skiftede hurtigt vandet i vasen. Straks efter hoppede hun i pyjamas og kimono samt et par varme uldsokker, og i en hurtig vending fik hun også tændt for en klassisk radiokanal, hvor tilfældighederne kunne råde, mens hun spiste.
Efter opvasken ville hun sætte sig godt til rette i høvdingestolen, hun for længst havde købt til sig selv på tiårsdagen for sin første ansættelse, og se et par afsnit af The Handmaid’s Tale, hendes seneste fascination, Margaret Atwoods prisvindende fremtidsfortælling. Mayaa var vild med serien, der var så usmykket leveret og fængslende præsenteret.
Hun satte et af sine store krus til varm kakao klar på kogeøen, og greb et viskestykke. Hun foretrak at tørre sine glas ved håndkraft, for at undgå striber fra eventuelle dråber i vaskemaskinen.
Passager fra Tryllefløjtens første akt trippede dansende rundt om hende – først lidenskabelige, så smertelige, så insisterende, så rasende, dundrende. Hun gik hen til reolen for at skrue ned. Hun holdt meget af den, for sin tid, noget ukonventionelle opera, især denne arie med nattens dronning, men her til aften fortærede lyden nærmest hendes sanser, insisterende, grænsende til lammende. Hun mindede sig selv om at lytte til Maria Callas version af stykket snart.’
På Hovedbiblioteket i Odense afholdes en kort bog-reception mandag d. 27. febr. kl. 15. Du er velkommen til at møde op.
Add a Comment